Herrerne besejrede Chile i træningskamp


12.01.2018 | Af Claus Sonne

TTH's herrer mødte fredag eftermiddag Chiles landshold i en træningskamp i Kolding - TTH vandt 31-24 efter en føring på 14-11 ved pausen.

TTH fik alle mand i spil - og især fløjene var rødglødende og tegnede sig for cirka halvdelen af TTH-scoringerne. Magnus Bramming førte an i løjerne og scorede 7 gange.

Stærk i billedet stod også U18-keeper William Lind, der afløste Simon Gade efter 20 minutters spil. Lind snuppede blandt andet to straffekast og flere 100 procents-chancer - og endte med en flot redningsprocent i nærheden af de 40. Også en anden U18-spiller, nemlig Thomas Damgaard, var med og leverede varen.

Næste kampmæssige opgave for TTH-herrerne finder sted i Sverige i weekenden 20.-21. januar.

Del på facebook