Line Mai: Tror på godt EM


15.07.2017 | Af Claus Sonne

Som et led i opvarmningen til EM, der spilles fra 25. juli i Slovenien, har TTH's Line Mai Hougaard og resten af U19-landsholdet været en tur i Ungarn, hvor det er blevet til tre landskampe, der har givet sejre over Rumænien og Slovenien samt en uafgjort kamp mod Ungarn. Line Mai evaluerer her på de tre kampe og ser frem mod EM-slutrunde:

- Det har været 3 super gode træningskampe, hvor vi har fået testet vores fysiske form. Jeg glæder mig rigtig meget til slutrunden, og det er godt med disse træningskampe, hvor vi har fået set, hvor vi ligger i forhold til de andre hold. Jeg har en forventning om, at det bliver en super fed oplevelse, også håber jeg selvfølgelig på, at vi kan gå hele vejen. siger hun.

Fra 18.-22. juli møder de danske U19-landsholdspiger Island, Sverige og Norge i SOC-turneringen, der spilles i Sverige.

Del på facebook