TTH sender varme tanker til Thøgersen


12.07.2017 | Af Claus Sonne

TTH sender alle de gode tanker, vi har, efter Michael Thøgersen, der i forbindelse med sin udtagelse til U21-landsholdet i weekenden er kommet alvorligt til skade. Efter at have været en del af TTH i adskillige sæsoner skulle Michael i næste sæson være tørnet ud for Lemvig-Thyborøn Håndbold. Det kommer ikke til at ske.

- Det er ikke godt. Jeg har revet det forreste korsbånd over og ødelagt min minisk, siger Michael Thøgersen til Dagbladet Holstebro og fortsætter:

- Vi taler en ni til ti måneder. Lige nu er det lidt svært at tænke på noget som helst. Jeg er lidt tom indeni. Det er lidt noget pis. Jeg havde planer om, at starte op i en ny klub og være klar. Det er noget rigtig lort.

Del på facebook