Westerholm: Udvisninger koster


19.04.2017 | Af Claus Sonne

Trods 25-26 nederlaget til BSV kalder TTH-cheftræner Patrick Westerholm onsdagens kamp for den bedste af de tre, TTH har spillet i slutspillet.

- Vi gør rigtig mange ting godt, men vi er også oppe mod et BSV-hold, der i forhold til deres to første kampe fandt de rigtige fødder at stå på - og var forstærket i form af Allan Damgaard, siger Westerholm.

Han peger på, at den kendsgerning, at TTH "vandt" udvisningskampen 5-2 fik stor betydning.

- Vi havde talt om, at det var vigtigt at undgå for mange udvisninger, fordi BSV er rigtig, rigtig dygtige i overtal. Desværre får vi fem af slagsen, mens BSV kun for to, konstaterer Patrick Westerholm og siger videre:

- Vores første halvleg er ikke optimal, men vi spiller til gengæld en meget flot 2. halvleg, hvor vi desværre mangler de sidste marginaler. To point havde selvfølgelig været det bedste, men vi lever stadig i det her slutspil.

Del på facebook