Westerholm: Vi var i fuld kontrol


12.08.2017 | Af Claus Sonne

TTH's herrer leverede foran cirka 500 tilskuere i Idrætscenter Vest fredag aften en flot indsats mod svenske Sävehof, der kom til Holstebro med både Jonas Larholm og en sejr over Flensburg. 30-19 vandt TTH.

- Jeg vil kalde det en kontrolleret sejr, for vi havde styr på kampen. En af hovedårsagerne var, at der var meget få dårlige udsving rent kvalitetsmæssigt. En anden at Simon og Torbjørn står rigtig godt. Og så var vi skarpe rent offensivt, siger Westerholm og roser desuden Jonas Porup for at dække godt op som den forreste i en 5:1 opstilling.

- Jonas Larholm fortalte efter kampen, at vores 5:1 var svær at spille mod, fordi Porup fylder så meget. Nu har vi spillet en dårlig, en mellem og en god træningskamp i den rækkefølge, så jeg glæder mig over, at det går den rigtige vej, siger Westerholm.

Del på facebook