Fremtiden er vor egen...

I TTH Holstebro har vi stor fokus på udvikling af ungdomsspillere. Derfor driver vi i samarbejde med vores moderklubber Tvis Håndbold og HH90 4 eliteungdomshold i U-16 og U-18 gruppen. Alle spillerne på de bedste pigehold og bedste drenge hold elsker at spille håndbold, og det er deres lyst og vilje til at blive bedre, der skal være drivkraften. Vi arbejder med en "rød" tråd fra U16 holdene over U18 og senere til ligaholdene. På den måde er det nemmere for spillerne at falde ind på det næste hold, når man kender de grundlæggende systemer.

De penge, vi hvert år investerer i et solidt og professionelt ungdomsarbejde, håber vi, kommer igen på flere områder. Vi udvikler spillere på såvel pige- som drengesiden, der på sigt kan blive TTH-ligaspillere, og de selvudviklede ligaspillere har klubkulturen inde under huden. De kender vores værdier og spilsystemer. Desuden indgår vores dygtigste ungdomsspillere som en del af de to ligahold, hvor flere spillere allerede har haft deres debut hos seniorerne. Ligeledes er flere af disse ungdomsspilere også landsholdsspillere på de respektive landshold.

Se mere om TTH Ungdom på deres hjemmeside her.