Billetter og spisning

VIP Arrangementer

I forbindelse hjemmekampe er der spisning før kampen for medlemmer af TTH Erhvervsklub og andre VIP-gæster.

vestjyskBANK Lounge på 1. sal og Actona & PwC Sky Lounge på 2. sal åbner normalt 1½ time før kampstart. Til visse kampe åbnes der tidligere. Dette vil fremgå af de udsendte indbydelser.

Der er forfriskninger i pauserne i vestjyskBANK Lounge og Actona & PwC Sky Lounge.

Ca. 14 dage før hjemmekampene udsendes der invitation til kampene med information om VIP arrangementet til den pågældende kanmp. Heri vil det fremgå, hvis der kræves tilmeldning, og tidsfristen vil være anført.

Vis din billet

Din billet skal forevises som adgangstegn til vestjyskBANK Lounge og Actona & PwC Sky Lounge før kampen og i pauser.

Aftermatch

Efter alle hjemmekampe er der Aftermatch i foyeren, hvor kampens spiller hædres på Mediehuset Holstebro Scenen. Der er mulighed for forfriskninger i Svane Aftermatch Baren.

Har du pladsreservation?

Dine pladser er reserveret til dig til hver hjemmekamp. Du skal til hver enkelt kamp bestille dine pladser og evt. foretage tilmelding til VIP-arrangement. Tidsfristen for bestilling af dine pladser er typisk 24 timer før kampstart, men til visse kampe er denne frist skærpet. Er dine pladser ikke bestilt anvender vi dem til andet formål.

Skulle dine pladser være afsat kan du altid vælge en anden placering, sålænge der ikke er udsolgt i Gråkjær Arena Holstebro.

Log in i reservationssystemet på shop.tthholstebro.dk med dit brugernavn, og bekræft/bestil dine pladser eller vælg anden placering. Det er også heri man bliver spurgt om tilmeldning til spisning, hvis det er muligt til den pågældende kamp og tidsfristen ikke er udløbet.

Vejledninger

Vejledninger til bestilling af billetter findes her.