3 dage tilbage: Fokus på stjerneholdet


19.09.2020 | Af Nanna Gantriis - Foto: Louise Boo

På tirsdag tager TTH Holstebro imod tyske Rhein-Neckar Löwen i EHL-kvalifikationens anden runde. Vi ser her nærmere på den tyske topklub.

Håndfulde af EM, VM og OL-medaljer, flere Champions League mesterskaber samt et hav af tyske, svenske og franske mesterskaber er at finde på CV'et blandt de 18 Rhein Neckar-Löwen spillere, der spiller i Gråkjær Arena tirsdag aften.

Hold øje med disse navne:
Andy Schmid, bagspiller:
Kåret som årets spiller i den tyske liga fem år i træk. Foruden at være en farlig skytte, har han også et fantastisk blik for spillet.

Uwe Gensheimer, venstre fløj: Tidligere kaptajn for det tyske landshold. Har vundet fire nationale mesterskaber de sidste fem sæsoner med hhv. Paris Saint-Germain og Rhein-Neckar Löwen. Anses som en af verdens bedste venstre fløje.

Mikael Appelgren, målmand: Sammen med sin målmandskollega Andreas Palicka er duoen blandt de bedste i Tyskland. Var med til at vinde sølv for Sverige ved EM i 2018, ligesom han har vundet det tyske mesterskab to gange for Rhein-Neckar Löwen.

Som følge af de opdaterede corona-restriktioner øger vi dækningen af EHL-kampen på vores hjemmeside og sociale medier.

Del på facebook