7 dage til Kiel: Lær finale-deltagerne at kende


10.05.2019 | Af Morten Toft - Foto: Alex Paulsen

"Tysk gigant, forsvarende EHF Cup mester og en portugisisk storklub". Sådan kan de simple beskrivelser lyde på de modstandere som TTH Holstebro skal danne selskab med til den næststørste klubturnering i herrehåndbold - AKQUINET EHF Cup Finals 2019 i Kiel om præcis en uge.

THW Kiel, Füchse Berlin, FC Porto og TTH Holstebro er klubberne, som skal kæmpe om det prestigefyldte EHF Cup trofæ den 17.-18. maj i Kiel – foran 10.000 tilskuere og foran et kæmpestort antal tv-seer.

Før den storslåede Finale-turnering har vi skabt et hurtigt overblik over de storklubber, som TTH Holstebro potentielt kan møde til finale-stævnet. En modstander er dog allerede skemalagt for TTH Holstebro, da den tyske gigant, THW Kiel, er udtrukket som semifinalemodstanderen den 17. maj. I den anden semifinale mødes portugisiske FC Porto Sofarma og tyske Füchse Berlin. 

Se fakta på THW Kiel, FC Porto Sofarma og Füchse Berlin herunder:

 

THW KIEL

Stiftet: 1904

Største bedrifter: 20 ligamesterskaber, 3 Champions League trofæer, 3 EHF Cup trofæer, 11 pokalmester titler.

Hjemmebane: Sparekassen-Arena-Kiel - Plads til 13.500 tilskuere med 11 VIP-lounges.

Spillere med A-landsholdskampe: 16

Profiler: Niklas Landin, Domagoj Duvnjak, Niclas Ekberg, Steffen Weinhold, Patrick Wiencek, Magnus Landin.

Danske spillere: Niklas Landin og Magnus Landin

Træner: Alfred Gislason

 

FÜCHSE BERLIN

Stiftet: 1891

Største bedrifter: 2 EHF Cup trofæer, 1 pokalmester-titel, 2 tredjepladser i ligaen.

Hjemmebane: Max-Schmeling-Halle - 9.000 tilskuere

Spillere med A-landsholdkampe: 13

Profiler: Hans Lindberg, Jacob Holm, Silvio Heinevetter, Bjarki Mar Elisson, Frederik Simak, Fabian Wiede, Mijajlo Marsenic.

Danske spillere: Hans Lindberg, Jacob Holm, Johan Koch

Træner: Velimir Petković

 

FC PORO SOFARMA

Stiftet: 1932

Største bedrifter: 20 ligatrofæer, 7 portugisiske cuptitler, 6 portugisiske Super Cup titler

Hjemmebane: Dragäo Caixa – 2.200 tilskuere

Spillere med A-landsholdskampe: 8

Profiler: Alfredo Quintana, Antonio Rodrigues, Miguel Martins, Alex Borges, Diogo Branquinho

Danske spillere: 0

Træner: Magnus Andersson

 

Vidste du at?

  • Magnus Bramming er topscorer i EHF Cuppen med 89 mål. På andenpladsen er Hans Lindberg fra Füchse Berlin med 71 scoringer.
  • Det er anden gang, at TTH Holstebro er med i EHF Cup Finals. Første gang var i 2013, hvor TTH Holstebro vandt bronze mod tyske Göppingen.
  • Knap 200 TTH-fans tager turen til Kiel den 17.-18. maj. 
  • Det er 7. gang at TTH Holstebro, er repræsenteret i Europa på herresiden. I de sidste fire sæsoner har klubben spillet europæiske kampe. 
  • Præmiesummen til AKQUINET EHF Cup Finals er samlet 185.000 euro, og vinderen modtager 100.000 euro.

Del på facebook