Årets vigtigste kamp uden for banen


12.02.2020 | Af Louise Boo

Der er en million gode grunde til at komme i Gråkjær Arena d. 22. februar. Nogle af grundene er, at der er gratis entré og europæisk tophåndbold. 

For TTH Holstebro er det en særlig vigtig klubdag, som også støtter op om et godt formål, nemlig klubbens elite -og ungdomsarbejde.

- Det er ikke kun en vigtig kamp på banen, men også meget vigtig uden for banen. Jo flere tilskuere, der kommer, desto flere penge går der til TTH, og jo flere mål TTH scorer, desto flere penge til klubkassen, siger direktør, John Mikkelsen.

Klubbens ”Mål-fest og Million-kamp” er en kamp, hvor TTH-sponsorer er gået sammen og støtter med bl.a. 2 kr. pr. tilskuer og/eller giver et beløb pr. TTH-mål der kommer i kampen.

Sidste år blev der samlet 770.000 kr. sammen til TTH Holstebro, og John Mikkelsen drømmer på endnu større succes i år.

- Arrangementet er meget vigtig for denne sæsons samlede økonomiske resultat. Overskuddet fra Million-kampen til klubbens elite og ungdomsarbejde er nødvendigt for at kunne drive en klub med to ligahold på det her niveau. Det kræver, at vi laver aktiviteter udover normale sponsorater. Det styrker klubøkonomien, som i sidste ende giver sorte tal på bundlinjen, siger John Mikkelsen.

Du kan støtte klubben ved at komme i Gråkjær. Bestil din gratis billet:

Køb billetter her

Del på facebook