Billetinfo til træningskamp: TTH # Ribe-Esbjerg


27.07.2020 | Af Nanna Gantriis Mortensen - Foto: Photo Overlund

På fredag den 31. juli kl. 14.00 tager Søren Hansen og co. hul på sæsonens første træningskamp. TTH Holstebro møder Ribe-Esbjerg Håndbold i Gråkjær Arena.

Her er billetinfo om kampen.

Kampen vil være åben for tilskuere, hvor der jf. corona-restriktionerne vil være plads til 450 personer.

Der er gratis entre til kampen, og du kan bestille billetter fra i morgen tirsdag den 28.juli kl. 10.00 på TTH Holstebros hjemmeside.

Kampen afholdes med respekt for myndighedernes corona-retningslinjer. Derfor er det vigtigt at tilskuerne følger de anvisninger der fremgår af billetten, og holder den nødvendige afstand, både ved ankomst og afgang til Gråkjær Arena, og under kampen.

På billetterne er der angivet siddeplads placering, og billetterne udstedes med 1 sædes mellemrum mellem tilskuerne.

Billet info til TTHs kommende hjemmekampe i Gråkjær Arena, Struer Energi Park og i Vinderup Hallen, vil fremgå løbende på TTH Holstebros medieplatforme.

Del på facebook