Billetinfo TTH # Aalborg og TTH # Mors-Thy


01.08.2020 | Af Nanna Gantriis Mortensen - Foto: Louise Boo

Vil du se TTH i kamp mod de danske mestre fra Aalborg? Eller se, om Søren Hansen vinder over sin gamle klub?
Her følger billetinfo til opstartskampene den 6. og 8. august.

Efter en succesfuld første træningskamp mod Ribe-Esbjerg Håndbold er TTH klar til at lukke en ny omgang tilskuere ind til opstartskampene mod Aalborg Håndbold og Mors-Thy Håndbold

- Vi havde en yderst positiv oplevelse ved træningskampen mod Ribe-Esbjerg. Publikum overholdte alle corona-restriktioner med afstand og god opførsel. Derfor glæder vi os til at kunne byde folk indenfor igen i den kommende uge, siger direktør i TTH Holstebro, John Mikkelsen.

Billetinfo
Begge kampe vil være åbne for tilskuere, og entré er gratis.

Træningskampen mod Aalborg Håndbold spilles i Gråkjær Arena torsdag den 6. august kl. 14.30, hvor der er plads til 450 tilskuere jf. corona-restriktionerne.

Opvisningskampen mod Mors-Thy finder sted i Struer Energi Park lørdag den 8. august kl. 14.00. Her er plads til 320 tilskuere.

Du kan bestille billetter til begge kampe fra i morgen, søndag den 2. august klokken 10.00 på TTHs hjemmeside.

Kampene afholdes med respekt for myndighedernes corona-restriktioner. Derfor er det vigtigt, at tilskuerne følger de anvisninger, der fremgår af billetten, og holder den nødvendige afstand til andre tilskuere, både ved ankomst og afgang til Gråkjær Arena og under kampen.

På billetterne er der angivet siddepladsens placering. Billetterne udstedes med 1 sædes mellemrum mellem tilskuerne, hvilket skal overholdes, så vi kan minimere smitterisikoen.

Billetinfo til TTH kommende hjemmekampe vil løbende fremgå på TTH Holstebros medieplatforme.

Del på facebook