Bramming & Co. er 400 billetter fra ”tilskuer rekord” i Gråkjær Arena


30.05.2020 | Af Louise Boo

TTH Holstebro har oplevet en stor og flot opbakning til ligaspillernes eventforsøg med at lave en fiktiv tilskuer rekord i Gråkjær Arena i dag kl. 16.00. Kommer rekorden i hus, venter en ekstra sportslig overraskelse.

8 timer før ”kampstart” er der solgt 2850 ud af de 3250 tilskuerpladser.

- Vi er i klubben meget stolte over den bredde opbakning, som vi har fået fra tilskuere, fans, frivillige, klubfolk og sponsorer. Vi er tæt på rekorden, og håber at vi når den. Ligaspillernes forsøg på at støtte ekstra op om klubben i denne tid er lykkes flot. Magnus Bramming har endda lovet klubben en rigtig god sportslig nyhed kl. 16.00 såfremt vi slår rekorden, siger TTH-direktør John Mikkelsen.

Vil du være med til at slå rekorden og høre Brammings nyhed?

  • Køb din billet via mobilepay 885251
  • Pris pr. billet KUN 25 kr. – du får 5 billetter for 100 kr.
  • Køb billetter som virksomhed (du får kvittering): Kontakt Jan Facius på jan@tthholstebro.dk.

Her støtter du ligahåndbolden i Holstebro.

Del på facebook