Bramming & Co. får nordisk modstander i Europa League


27.07.2020 | Af John Mikkelsen - Foto: Photo Overlund

Når EHF i morgen, tirsdag den 28. juli kl. 11.00 foretager lodtrækning til den første kvalifikationsrunde i EHF European League, venter der enten islandsk, norsk eller svensk modstand til TTH Holstebro.

Dette står fast efter EHF har besluttet at afvikle lodtrækningen i 1.kvalifikationsrunde på en ny og anderledes måde. Som følge af Covid-19 er de 30 deltagende hold i 1.runde inddelt i tre geografiske zoner med hver 10 hold. I hver zone er der fem seedede hold, som hver møder et af de øvrige hold.

Lodtrækningen sker på denne måde, fordi EHF ønsker at holdenes rejser bliver så korte som muligt. Derudover siger EHF-reglementet, at holdene ikke kan møde en modstander fra samme nation.

TTH Holstebro er i samme zone som følgende seedede hold:

  • TTH Holstebro
  • MT Melsungen, Tyskland
  • ØIF Arendal, Norge
  • KS Azoty-Pulawy SA, Polen
  • HK Malmö, Sverige

Modstanderne til Bramming & Co. skal findes i nedenstående gruppe af hold, og da to hold fra samme nation ikke kan mødes bliver det enten islandsk, svensk eller norsk modstander til TTH Holstebro:

  • Valur, Island
  • Haslum Håndboldklub, Norge
  • IFK Kristianstad, Sverige
  • Skjern Håndbold
  • Bjerrringbro-Silkebold Håndbold

Den første kvalifikationsrunde spilles den 29./30. august, med returopgør den 5./6. september. Tirsdag den 28.juli trækkes der lod om modstander, samt dato for hjemmekampen i Gråkjær Arena.

Del på facebook