Bramming og Gade på Efterårets Hold


09.01.2020 | Af Nanna Gantriis Mortensen - Foto: Photo Overlund

Magnus Bramming og Simon Gade er på Efterårets Hold i Primo Tours Ligaen.

Divisionsforeningen har haft den store lommeregner fremme, og har på bagrund af den samlede MEP-score i de første 17 spillerunder fundet de syv bedste spillere.

Her er Simon Gade kåret til ligaens bedste målmand, mens Magnus Bramming er bedste venstrefløj i første halvdel af sæsonen i Primo Tours Ligaen.

Værd at bemærke er, at TTH Holstebro er eneste klub, som har flere spillere på Efterårets Hold, hvilket understøtter holdets flotte halvsæson.

Følgende spillere er at finde på Efterårets Hold:

Målvogter: Simon Gade, TTH Holstebro 22,54 MEP

Venstre fløj: Magnus Bramming, TTH Holstebro 52,58 MEP

Venstre back: Lasse Kjær Møller, GOG 63,35 MEP

Playmaker: Nikolaj Læsø, Århus Håndbold 67,54 MEP

Højre back: Nikolaj Øris Nielsen, Bjerringbro-Silkeborg 49,53 MEP

Højre fløj: Andreas Flodman, KIF Kolding 55,93 MEP

Stregspiller: Magnus Saugstrup, Aalborg Håndbold 43,21 MEP

 

Del på facebook