Bramming på Rundens Hold igen, igen


08.03.2021 | Af Nanna Gantriis - Foto: Photo Overlund

Magnus Bramming er at finde på Rundens Hold efter en overbevisende præstation mod TMS Ringsted i 23. spillerunde.

Magnus Bramming var i målhumør, da han sammen med holdkammeraterne sikrede sig en vigtig sejr over TMS Ringsted lørdag aften. Med 10 mål på 13 forsøg gjorde Bramming sig positivt bemærket i det sjællandske og satte en tyk streg under, at han er en af ligaens helt store profiler.

Det er fjerde gang i denne sæson, at Magnus Bramming er en del af Rundens Hold i HTH Herreligaen.

Personlig sponsor for Magnus Bramming er Restaurant SPRØD. 

Del på facebook