Circle K bliver eksklusiv TTH Business Partner


23.01.2019 | Af Morten Toft

Circle K er blevet ny sponsorpartner i TTH Holstebro. Servicestation-kæden er den første af en række nye eksklusive TTH Business Partnere.   

Som en del af et nyt forretningskoncept er det med stor glæde, at TTH Holstebro nu kan præsentere Circle K som klubbens første nye TTH Business partner. 

Circle K bliver en del af konceptet TTH Fordele, hvor udvalgte TTH Business partnere tilbyder klubbens sponsorer forskellige fordelspakker, hvor sponsorerne kan opnå givtige økonomiske fordele. TTH Fordele starter op i slutningen af februar måned. 

TTH-direktør John Mikkelsen glæder sig over at få tilknyttet en national virksomhed i klubbens sponsornetværk.

- Vi er meget glade for Circle K's deltagelse som ny business partner, og vi ser frem til at tilbyde vores sponsorer ekstra værdi og fordele i Circle K samarbejdet. I den kommende tid vil der ske flere tiltag fra klubbens side, hvor der målrettet arbejdes på at styrke samarbejdet og samhandlen mellem klubbens sponsorer – ud fra modellen, om at skabe en win-win-win case for både leverandør, sponsor og TTH, siger John Mikkelsen.

Circle K: Vi kan skabe transportfordele for dig

Circle K tilbyder en unik løsning, der direkte kan hjælpe TTH-sponsorer med at reducere deres samlede transportudgifter. Circle K tilbyder en omfattende omkostnings-styringsløsning og en specifik række produkter og serviceydelser, der giver større effektivitet og udgiftsbesparelser.

Med Circle K's store netværk af stationer, kan de hjælpe TTH-sponsorer med at holde brændstofudgifterne nede. Circle K's brændstofskort giver adgang til et stort netværk af både Circle K, Statoil, 1-2-3 og INGO-stationer i såvel Danmark som resten af Skandinavien.

•    Mere end 450 Circle K- og INGO-stationer i Danmark
•    Cirka 240 stationer med fuld service
•    30 truck stationer
•    Ca. 1600 stationer i Skandinavien

Circle K's EUROPE Card giver desuden adgang til et stort netværk af både Circle K- og Routex-stationer i hele Europa. 

•    Adgang til et af de største internationale netværk i Europa
•    Over 18.000 stationer fordelt på 29 lande
•    Inkluderer over 9.000 stationer, der er specielt beregnet til at opfylde vores lastbilkunders behov

Del på facebook