Dagens mand: 'Enormt forløsende'


15.10.2021 | Af Nanna Gantriis - Foto: Photo Overlund

Ronnie Nicolaisen spillede en hovedrolle i gårsdagens dramatiske sejr over KIF Kolding. Selv fremhæver han sammenhold og fightervilje som kampdefinerende parametre. 

Med en redning to sekunder inden slutfløjt blev Ronnie Nicolaisen dagens mand i Gråkjær Arena. Redningen sikrede nemlig TTH Holstebro sejren og to point mod et velspillende KIF-mandskab.

- Det var fornuftigt, siger målvogteren beskedent; dog med et lille smil i mundvigen.

- Jeg synes Kolding spiller en god kamp, og de presser os hele vejen igennem. Derfor er det også enormt forløsende at stå bagefter med sejren og de to point.

’Vi giver os fuldt ud”
KIF Kolding kom med fuldt mandskab, mens der var status quo på skadesfronten hos hjemmeholdet. Derfor imponerer det Ronnie Nicolaisen, at hans hold forsat lykkes med at tage point:

- Det vidner om en gruppe, der står sammen og arbejder for hinanden. Selvom vi er pressede, så giver vi os altid fuldt ud. Det har vi vist de seneste uger og måneder, og derfor står vi her med to point igen i aften.

Personlig sponsor for Ronnie Nicolaisen er Creativ Company. 

Kampen om Vestjylland venter
Næste hjemmekamp er mod fra Lemvig-Thyborøn Håndbold. Kampene mod lokalrivalerne fra vest plejer at være fyldt med hårde tacklinger, vildskab og god stemning på lægterne. Du kan komme med til ”Kampen om Vestjylland” ved at klikke her

Del på facebook