Damgaard efter BSH: Et godkendt resultat


23.09.2019 | Af Morten Toft - Foto: Alex Paulsen

Allan Damgaard gjorde en fin figur i mandagens udekamp mod Bjerringbro-Silkeborg Håndbold, hvor måltavlen viste 29-29 i JYSK Arena, Silkeborg.

TTH-playmakeren kunne noteres for fire scoringer i opgøret, plus en håndfuld assists. 

- Vi spiller en rigtig fin kamp, hvor vi lykkes med flere af vores aftaler i begge ender af banen. Vores afslutninger i slutningen savnede dog skarphed, og det er nok grunden til vi ikke står med to point. Det er ærgerligt, men set over hele kampen, så er det ene point godkendt, lyder det fra Allan Damgaard. 

Playmakeren var glad for de offensive takter fra holdet.

- For første gang i fire kampe lykkedes vi med at bruge Cichosz på stregen. Det var en god oplevelse at få det bedre i gang, og det åbnede op for vores muligheder i angrebsspillet.

Uafgjort mod Skjern og uafgjort mod Bjerringbro-Silkeborg. Det er resultaterne for TTH Holstebro i de seneste to kampe, og det er godkendt, hvis man spørger Damgaard. 

- Vi vil gerne måle os selv med Skjern og BSH, og på den måde er to uafgjorte kampe vel godkendt. Set fra mit synspunkt, så er der 4-5 hold som bør blande sig helt i toppen, og det ønsker vi at være en del af, slutter Allan Damgaard. 

Jens Jensen er personlig sponsor for Allan Damgaard.

 

Næste hjemmekamp

27. september kl. 19.00
TTH Holstebro # KIF Kolding
Primo Tours Ligaen 5. spillerunde
Gråkjær Arena Holstebro

Køb billetter her

Del på facebook