"De vil vinde. Men det vil vi også"


18.02.2021 | Af Nanna Gantriis - Foto: Photo Overlund

Det spidser til i HTH Herreligaen, hvor pladserne snart skal fordeles i både top og bund.

Det er Jonas Porup klar over, og derfor forventer han at møde et motiveret Århus-hold lørdag eftermiddag:

- Århus spiller om en slutspilsplads, og er måske et hold med selvtillid efter to gode kampe mod Skjern og TMS Ringsted. De vil vinde. Men det vil vi også, udtaler Jonas Porup.

Bagspilleren husker tydeligt sæsonens første opgør hjemme i Gråkjær Arena:

- Århus spillede en rigtig god kamp mod os her i Holstebro i efteråret, og det kan meget vel blive samme scenarie denne gang, hvis ikke vi er klar på opgaven. August Wiger og William Aar gjorde ondt på os dengang, så dem skal vi have styr på lørdag. Men kan vi sætte de to i skakmat sammen med Århus’ stregspillere, så synes jeg det ser positivt ud.

Århus Håndbold er i skrivende stund tre point fra en slutspilsplads, mens TTH Holstebro indtager ligaens fjerdeplads med 26 point.

Personlig sponsor for Jonas Porup er Seat Holstebro.

Del på facebook