Det er nu Holstebro! - Knald eller fald i Europa


22.11.2018 | Af Morten Toft

Lørdag eftermiddag kl. 16.00 bliver det afgjort om TTH Holstebro får flere kampe i Europa i denne sæson. Franske, Pays d'Aix Université handball Club skal overvindes med en sejr for at sikre videre avancement til EHF Cup gruppespillet. 

25-25 var resultatet fra det første opgør i Frankrig mellem TTH Holstebro og PAUC. Dette resultat må betegnes som et særdeles fornuftigt udgangspunkt før det endelige slag finder sted i Gråkjær Arena.

Magnus Bramming, håber at holdets strabadser kulminerer med videre avancement til EHF Cup gruppespillet. 

- Hele truppen er parat til at gå benhårdt efter at komme videre ud i Europa, men det bliver ikke nemt at slå PAUC. Det er en vind eller forsvind kamp, som har alt spænding før den starter, siger TTH-fløjen.

Til det spændende knockout brag er der flere tiltag rundt om kampen, og det hele starter i foyeren fra kl. 14.30. Se hele programmet herunder:

  • 14.30: Dørene åbner til Gråkjær Arena m/
    Trænerinterviews
    Baren er åben
    Volkswagen Holstebro fremviser biler i foyeren og er klar med en flot konkurrence
  • 16:00: Kampstart - TTH Holstebro # PAUC
  • 16:30: Kamppause
    "Dagens TTH-Fan" kåres og vinderen af foyer konkurrencen kåres i samarbejde med Volkswagen Holstebro 
  • 17:20: TTH-Aftermatch i foyeren

Husk at du kan købe din billet til kampen for blot kr. 50,-. Køb den HER

 

Tak til kampens matchpartner & Månedens TTH-bilpartner

Volkswagen Holstebro er klar til at skabe en hyggelig ramme om knockout braget som kampens matchpartner og Månedens TTH-bilpartner. De vil bl.a. afholde en konkurrence i foyeren, hvor præmien er en VW Up i en uge. Volkswagen Holstebro står også klar med bolsjer til alle tilskuere og flotte biler i foyeren. 

Dagens TTH-Fan

Kampens matchpartner fra Volkswagen Holstebro er også klar med en flot præmie til "Dagens TTH-Fan", som uddeles til en heldig tilskuer iklædt i HVIDT.
Så find din hvide trøje frem så du kan deltage i konkurrencen. Præmien er 4 vinterdæk til en værdi af kr. 3.000,-.

Kampjubilar

Joans Porup fejres som kampjubilar til kampen mod PAUC. Den 27-årige bagspiller er kommet i Club 100 hos TTH Holstebro. Jonas Porup's personlige sponsor er Vestforsyning. 

Odendo kampauktion

I pausen mellem TTH Holstebro og PAUC afholder vi Odendo kampauktion. Her kan du byde på en komplet klargøring af din bil fra JB Klargøring til en værdi af kr. 5.000,-. Se auktionen HER.

Del på facebook