'Det er os der bestemmer i Gråkjær Arena'


18.11.2021 | Af Nanna Gantriis - Foto: Ole Mortensen

Efter seks sæsoner i klubben kender Allan Damgaard alt til rivaliseringen mellem TTH og Skjern. På lørdag venter et nyt slagsmål mellem de to klubber, og Damgaard er sikker på det bliver med et tændt hjemmehold.

- Jeg synes vi har haft en god uge, hvor vi har fulgt op på noget af det spil, vi viste i starten af udekampen mod Aalborg. Her fik vi gang i kontrafasen og løste flere ting fornuftigt. Så det har vi arbejdet videre med, fortæller Damgaard, der ikke lægger skjul på, at man gerne vil slå de grønblusede naboer:

- Det er jo det største lokale derby på disse kanter, så vi vil gøre alt for at slå dem. Der skal findes noget attitude frem og vi skal vise, at det er os der bestemmer i Gråkjær Arena. 

Personlig sponsor for Allan Damgaard er Jens Jensen.

Kampen mellem TTH og Skjern fløjtes i gang lørdag klokken 16.10. Du kan stadig nå at sikre dig din billet til opgøret ved at klikke her.

Del på facebook