DM-mestrene gæster Gråkjær Arena - ses vi?


05.09.2019 | Af Morten Toft - Foto: Fotograf Ole Mortensen

TTH's ligadamer får hænderne fulde, når man skal forsøge at udfordre DM-mestrene fra Team Esbjerg i Gråkjær Arena Holstebro mandag den 9. september kl. 19.00. 

Vilde Ingstad, Estavana Polman, Line Jørgensen og mange flere store landsholdsprofiler er på Team Esbjergs mesterhold, som i sidste sæson gik hele vejen og vandt DM-guldet.

Esbjerg-mandskabet har troen på at de igen i år kan genvinde titlen, og årets første resultater i HTH Ligaen kan tyde på at de har bevaret sidste års storform. 

Team Esbjerg startede nemlig 2019/20 sæsonen med at slå DM-favoritterne fra Odense Håndbold på udebane med 28-25, efterfulgt af en sejr over Nykøbing Falster Håndboldklub på 27-21.

De imponerende resultater understreger, at TTH Holstebro er underdog i det kommende opgør, men håbet om point eksisterer til fulde hos TTH-playmaker, Laura Jensen:

- Vi kan kun overraske mod Team Esbjerg, som har stjerner på alle deres positioner. En trup som vores, er ikke spået mange chancer i sådan en kamp, men det gør den ikke mindre sjov at spille. Vi kan spille frit og bare give alt, men ingen tvivl om at vi skal lykkes som et kollektiv, hvis vi skal have en chance, siger Laura Jensen.

Kom til tophåndbold til Danmarks Stærkeste Billetpris

Du kan opleve kampen mellem TTH Holstebro og Team Esbjerg til Danmarks Stærkeste Billetpris. Se priserne herunder

  • Voksen: DKK 50,- (bag mål/hjørne), DKK 75,- (langside)
  • Barn 0-12 år: DKK 0,- (bag mål/hjørne), DKK 25,- (langside)

Køb din billet på shop.tthholstebro.dk 

Vi glæder os til at se dig i Gråkjær Arena Holstebro!

 

Dagens TTH-fan

Som gæst til TTH's hjemmekampe har du mulighed for at blive kåret som "Dagens TTH-fan". Kåringen præsenteres i samarbejde med Hvide Sande Bryghus, som stiller en gaveæske på højkant til en værdi af kr. 500,-.

Kåringen tildeles enten via en konkurrence eller tilfældig udtrækning af en heldig tilskuer. Kravet for at deltage er, at man bærer en TTH-fanartikel som beklædning, fx. TTH-halstørklædet, TTH-fantrøjen eller måske Bramming10 tøjet.

Så kom i hvidt, således du kan være den heldige vinder af en gaveæske fra Hvide Sande Bryghus.

Del på facebook