Enderleit på Rundens Hold


06.09.2020 | Af Nanna Gantriis - Foto: Ole Mortensen

Nikolaj Enderleit starter sæsonen med en plads på Rundens Hold efter en flot kamp mod Ribe-Esbjerg HH

Nikolaj Enderleit var i målhumør, da han sammen med holdkammeraterne indkasserede sæsonens første point i 37-32-sejren over Ribe-Esbjerg HH.

Med 6 mål på 7 forsøg og flere målgivende assist var TTH-backen kampafgørende. Dét er blevet noteret hos Divisionsforeningen, der har kåret Enderleit som rundens højreback.

Rundens Hold 1. spillerunde

Målvogter: Simon Gade, Aalborg Håndbold, 3,63 MEP
Venstre fløj: Emil Jakobsen,GOG, 5,87 MEP
Venstre back: Nicolai Nygaard, Ribe-Esbjerg HH, 6,62 MEP
Playmaker: Kristian Stoklund Larsen, Fredericia Håndboldklub, 6,45 MEP
Højre back: Nikolaj Enderleit, TTH Holstebro, 6,61 MEP
Højre fløj: Aksel Horgen, Bjerringbro-Silkeborg Håndbold, 5,57 MEP
Stregspiller: Emil Bergholt, Mors-Thy Håndbold 4,27 MEP
 

Enderleit og resten af TTH-mandskabet spiller næste kamp på onsdag klokken 19.00, når Mors-Thy Håndbold gæster Gråkjær Arena.

Personlig sponsor for Nikolaj Enderleit er Krøyer Pedersen

Del på facebook