Er du klar til det vestjyske "El Clásico"?


11.09.2019 | Af Morten Toft - Foto: Alex Paulsen

Det er efterhånden blevet en moderne klassiker i dansk håndbold, når de hvide og de grønne tørner sammen. Lørdag den 14. september kl. 16.10 sker netop dette i Gråkjær Arena Holstebro!

Et kæmpe rivalbrag venter forude i Primo Tours Ligaen, når TTH Holstebro og Skjern Håndbold mødes i 3. spillerunde. 

Ærkerivalopgøret mellem de to vestjyske mandskaber er kendt for at have det hele - høj intensitet, drama, fight, nerve og ikke mindst spænding. Alle disse ting kommer der højst sandsynligt igen i lørdagens brag, hvor der er vigtige ligapoint på spil for de to vestjyske mandskaber.

Cichosz glæder sig til at jagte en sejr over sin gamle klub:  

- Det bliver en fed oplevelse at møde Skjern, og jeg tror det bliver en intens kamp som altid i de her rivalopgør mellem klubberne. Det bliver specielt at stå på den anden side i hvidt, men det glæder jeg mig rigtig meget til, og jeg tror på at vi kan byde dem op til dans, siger Christoffer Cichosz. 

Kigger man på den seneste kamphistorik, så har TTH Holstebro overhånden over de grønne med fem sejre ud af de seneste seks officielle kampe. Det bliver derfor spændende om den nye TTH-trup kan hente en ny rivalsejr mod de grønne! - Er du klar til at bakke drengene op, så det kan ske? 

Køb din billet til rivalbraget på shop.tthholstebro.dk til Danmarks Stærkeste Billetpris. 

Vi ses i Gråkjær Arena til en fed håndboldoplevelse! - Kom i god tid og hør når John Mikkelsen og Carsten Thygesen taler om rivalduellen på Mediehuset Holstebro scenen kl. 15.30. 

Se herunder hvad du ellers kan opleve til braget mellem ærkerivalerne.

 

Dagens TTH-fan

Som gæst til TTH's hjemmekampe har du mulighed for at blive kåret som "Dagens TTH-fan". Kåringen præsenteres i samarbejde med Hvide Sande Bryghus, som stiller en gaveæske på højkant til en værdi af kr. 500,-.

Kåringen tildeles enten via en konkurrence eller tilfældig udtrækning af en heldig tilskuer. Kravet for at deltage er, at man bærer en TTH-fanartikel som beklædning, fx. TTH-halstørklædet, TTH-fantrøjen eller måske Bramming10 tøjet. Så kom i hvidt, således du kan være den heldige vinder af en gaveæske fra Hvide Sande Bryghus.

Kom og mød Primo Tours 

Kom og mød ligasponsoren fra Primo Tours. De er klar i foyeren før kampen, hvor du kan se deres spændende rejser og deltage i en konkurrence. 

TTH Sport by "Bramming10"

Har du set TTH Sport by "Bramming10" tøj-kollektionen? - Besøg billetsalget i foyeren og prøv den flotte tøj-kollektion designet af Magnus Bramming. Du kan købe tøjet på shop.tthholstebro.dk.

Download TTH App'en

Download den nye TTH App til din Iphone eller Android telefon. Her får du nyheder, holdopstillinger, dagens kampprogram mm. Søg på TTH Holstebro i din App Store for at downloade App'en. 

Del på facebook