Europa- og pokalpartnerskaber styrker Damgaard og co.


27.08.2021 | Af Nanna Gantriis - Foto: Ole Mortensen

Når TTH Holstebro aften klokken 18.00 går på banen mod de slovenske sølvvindere RK Trimo Trebnje på udebane i European League turneringen, bliver det ottende år i træk, at klubben deltager i en af de største europæiske turneringer. Og som så mange gange før, bliver det med lokale virksomheder i ryggen.

Hos TTH-direktør, John Mikkelsen, er der stor stolthed over at skulle repræsentere klubben, byen, regionen og Danmark i europæisk håndbold. 

- For os som klub er deltagelsen i de europæiske turneringer altid et stort sportsligt mål, og med klubbens flotte europæiske historik, er deltagelsen blevet en betydelig del af klubbens DNA. Vi er stolte over, at vi igen er i stand til at være med i det stærke europæiske selskab, siger John Mikkelsen.

Drømmen for Allan Damgaard og co. er deltagelse i European League-gruppespillet. Skal dette lykkes, kræver det en samlet sejr over RK Trimo Trebnje, plus en samlet sejr i kvalifikationsrunde 2. Returkampen mod Trebnje spilles søndag den 5.september i Gråkjær Arena kl. 18.00.

Først Europa - dernæst Santander Cup.
Sæsonen starter med kamp i Slovenien i dag – og allerede på mandag går det løs igen, når holdet på udebane spiller knald-eller-fald-kamp mod HØJ Elite i Santander Cup. En sejr til Damgaard og co. vil sende holdet i pokalkvartfinalen. Kampen mod HØJ Elite kan ses på TV2 Sport fra kl. 19.30.

Stor tak til TTH's Europa- og pokalpartnere

Intet hold sejrer alene, og derfor er det med stor taknemmelighed, at klubben kan drage ud i Europa, med 10 Europa-og pokalpartnere i ryggen:

- Med ekstra opbakning fra 10 sponsorer er vi bedre rustet til vores Europa- og pokaldeltagelse. Alt efter hvor langt vi kommer, vil partnerskaberne styrke os økonomisk, siger TTH-direktøren.

Der skal lyde en stor tak til klubbens 10 Europa- og pokalpartere:

  • Vestjysk Bank, Gråkjær, Vestforsyningen, Holstebro Kommune og Actona Company.  
  • Vald. Birn A/S, XL Roslev, ID Identity, Østermark Entreprenørforretning og LINDS.

Du kan bestille billet til den afgørende European League-kamp mod RK Trimo Trebnje søndag den 5.september kl. 18.00 ved at klikke her.

Del på facebook