Fest, drama og nabokrig


16.11.2021 | Af Nanna Gantriis - Photo Overlund

Det er hvad der venter publikum i Gråkjær Arena, når et af ligaens største naboopgør spilles lørdag klokken 16.10. 

I samarbejde med dagens matchpartner VW Holstebro vil der både før, under og efter kampen være spændende aktiviteter til lørdagens lokalbrag mellem TTH Holstebro og Skjern Håndbold. Se programmet nedenfor:

Før kampen – i foyeren 
VW Holstebro står klar med en stand i foyeren. Her inviteres publikum på en god bilsnak, publikumskonkurrence samt gratis popcorn og slush ice til børn og barnlige sjæle.

I TTH Shoppen er der 25% rabat på al fanudstyr. Perfekt til advents-, mandel- og julegaver.

  • 14.45-15.45: Happy Hour i foyeren: Vi kører ”lokalbrags-pris” på øl og sodavand. Kun 20 kr. pr. stk. 
  • 15.30: Kampoptakt og publikumskonkurrence sammen med VW Holstebro på scenen i foyeren. 
  • 16.10: Kampstart

Under kampen – Hvid fest i Gråkjær Arena

  • Igen på lørdag er der ”Hvid fest” i Gråkjær Arena. Derfor deles der før kampen gratis TTH-trøjer ud til publikum.
  • I pausen vil fem udvalgte, hvidklædte tilskuere duellere i vores publikumskonkurrence. Her er der mulig for at vinde flotte præmier fra VW Holstebro. 

Efter kampen

  • Skulle det blive til en TTH-sejr lørdag eftermiddag, så giver Roslev Trælasthandel vinder-øl og vinder-sodavand til Aftermatch i foyeren. Her er der, som altid, nedtakt og interviews fra kampens aktører.

Vi glæder os til lørdagens El Classico og håber, at publikum vil være med at skabe en dejlig eftermiddag i Gråkjær Arena.
Køb din billet til lokalkampen her

Del på facebook