Fight og vilje skal sikre to point


30.09.2021 | Af Nanna Gantriis - Foto: Photo Overlund

Fredag aften er der igen tophåndbold i Gråkjær Arena, når TTH-mandskabet skal forsøge at tage point fra TMS Ringsted. 

Sjællænderne er inde i en god stime, og derfor bliver det ikke nogen nem opgave, vurderer Jonas Porup:

- TMS Ringsted kommer uden tvivl til Holstebro med selvtillid. De er ubesejrede i tre kampe og har spillet noget rigtig god håndbold. Så vi skal være klar fra start.

God fredagskamp i vente
Ser man på resultatlisten fra sidste sæson er det toppen og bunden, der mødes fredag aften i Gråkjær Arena. Alligevel forudser Jonas Porup en tæt kamp med gang i den:

- Vores skadesituation betyder, at vi ikke kan påtage os nogen som helst favoritrolle lige pt. Der skal arbejdes for hvert et point, og det skal vi også imod Ringsted. Det bliver en hård kamp, men vi har også vist, at vi kæmper til sidste blodsdråbe, afslutter forsvarsgeneralen.

TTH-sejr = fri bar
Der er god grund til at tage i Gråkjær Arena og heppe på TTH-drengene fredag aften. Såfremt det bliver til en sejr over TMS Ringsted, lover klubbens direktør John Mikkelsen, nemlig en times fri bar i Svane Baren til aftermatch efter kampen. 

- Det er fredag, og holdet har brug for opbakning i jagten på point. Så tag dine venner under armen og hjælp TTH til en sejr fredag aften, opfordrer John Mikkelsen.

Du kan købe dine billetter til kampen mod TMS Ringsted her.

Personlig sponsor for Jonas Porup er Seat Holstebro.  

Del på facebook