Først skade, så sejr i Ribe


13.09.2021 | Af Nanna Gantriis

(Endnu) en skade kunne ikke knække TTH-mandskabet, der mandag aften arbejdede sig til sejren på en svær udebane i Ribe.

Ribe-Esbjerg startede kampen bedst, men TTH kom efter hjemmeholdet og gik til pause foran 18-16. Føringen kom efter Jonas Gade måtte udgå med en finger, der var gået af led, syv minutter inde i kampen, og dermed blev den syvende TTH-spiller på skadeslisten.

Derfor måtte trænerteamet ty til helt nye opstillinger med fløjene Emil Jensen og Rasmus Kier i bagkæden.

De unge drenge klarede opgaven med bravur og kunne sammen med resten af holdet indkassere en rigtig arbejdssejr på en af ligaens sværeste udebaner. 

 

Ribe-Esbjerg HH # TTH Holstebro 32-34 (16-18)
Ribe-Esbjerg HH:
Redninger: Søren Rasmussen 2/15 (13%), Kim Sonne 9/29 (31%)
Målscorer: Jonathan Mollerup 7, Jonas Larholm 5, Mathias Jørgensen 4, William Aar 4, Simon Birkefeldt 3, Sune Iversen 3, Miha Zvizej 3, Torben Petersen 3.

 

TTH Holstebro: 
Redninger: Ronnie Nicolaisen 2/12 (17%), Josip Cavar 5/26 (19%)
Målscorer: Magnus Bramming 8, Nikolaj Markussen 6, Allan Damgaard 4, Jesper Munk 4, Jeppe Hauskov 3, Emil Jensen 2, Sofus Haar Mose 2, Rasmus Kier 2, Jonas Porup 2, Jonas Gade 1.

Del på facebook