'Forløsende, fed kamp!'


21.11.2021 | Af Nanna Gantriis - Foto: Photo Overlund

Det var en flok meget glade spillere, der lørdag aften satte ord på sejren over Skjern Håndbold.

Nikolaj Markussen, fem mål og fem assists
Med fem mål og fem assists var Nikolaj Markussen en farlig trussel mod Skjern-forsvaret:

- Det var ikke en køn spillet kamp, men det var en fantastisk fed kamp at spille. Det er måske den grundspilskamp på året, man allerhelst vil vinde, så det er klart, at sejren betyder rigtig meget for os og for hele klubben.

Johan Meklenborg, tre mål i sin comeback-kamp
Det var en glad og ikke mindst lettet Johan Meklenborg, der fik comeback fra sin langvarige korsbåndsskade lørdag eftermiddag:

- Det var fantastisk dejligt at være tilbage på banen og mærke det sus, man får fra tilskuerne og situationen man står i. Det har jeg virkelig savnet. At det så er i en kamp som denne mod Skjern, i en fed kulisse og med en sejr til slut, det gør bare oplevelsen endnu bedre.

Rasmus Kier, TTH-topscorer med seks mål
Rasmus Kier var her, der og alle vegne i lokalopgøret mod Skjern. Seks mål på syv forsøg og en række gode forsvarsaktioner gjorde den hurtige højrefløj til en af banens bedste:

- Vi var bare fuldstændig klar i dag. Vi var tændte, og vi ville fighte for hinanden. Publikum var der, vi var der, og jeg synes bare det spillede. Det var fedt – klart den fedeste kamp jeg har spillet i TTH-trøjen.

Josip Cavar, kampens ”Man of the Match by Mr. Arthur”
Med en redningsprocent på 41 var Josip Cavar en af hovedårsagerne til, at TTH kunne trække sig sejrsrigt ud af lokalderbyet:

- Jeg havde en rigtig god fornemmelse inde på banen i dag. Forsvaret gav mig nogle gode betingelser, og så traf jeg flere gode beslutninger i målet. Desuden var tilskuerne en vigtig 8. mand i dag. Det gav ekstra energi at mærke deres entusiasme på tribunen.

Personlig sponsor for de fire spillere er hhv: ID Identity, Beierholm, Hvide Sande Bryghus og Smith Knudsen.

Næste hjemmekamp i Gråkjær Arena er mandag den 6. december, hvor BSH kommer besøg. Køb din billet til kampen allerede nu ved at klikke her

Del på facebook