Glæd dig til store håndboldoplevelser i DM-slutspillet hos TTH Holstebro


23.03.2019 | Af Morten Toft - Foto: Photo Overlund

Som den eneste håndboldklub i Danmark, kan TTH Holstebro gøre sig klar til at skulle spille DM-slutspil med både klubbens damer og herrer. Der forventes over 12.000 gæster i Gråkjær Arena Holstebro til det forestående DM-slutspil.

Otte DM-slutspilspartnere bakker op om HVID FEST i Gråkjær Arena

I samarbejde med otte DM-slutspilpartnere er TTH klar til den helt store slutspilfest i Gråkjær Arena. Klubben går efter 12.000 tilskuere til slutspilfesten, og derfor fastholder klubben de meget tilskuervenlige billetpriser – så de også nu gælder til DM-slutspillet.

- Det er fantastisk at vi igen har begge klubbens hold i DM-slutspillet og vi glæder os meget til at komme i gang med damerne i første omgang. Vi håber på at mange vil komme og bakke dem op – det har de fortjent ovenpå en flot sæson. Samtidig skal der lyde en stor tak for flot opbakning til de otte DM-slutspilpartnere, som sørger for at Gråkjær Arena bliver en perfekt kulisse til slutspillet, siger TTH-direktør John Mikkelsen. 

DM-slutspillet kickstartes mod DM-favorit

Den 27. marts starter slutspil-eventyret for TTH Holstebro mod grundspilsvinderne fra Odense Håndbold. Der er ingen tvivl om favoritværdigheden til denne kamp, men kigger man kun få uger tilbage, så blev det til 25-25 mod topholdet på udebane. Det var første gang at Odense Håndbold mistede point i HTH Ligaen efter 22 kampe med lutter sejre. 

Se DM-slutspil programmet for damerne i Gråkjær Arena herunder:

•    27. marts kl. 18.30 - TTH Holstebro # Odense Håndbold - Billetkøb
•    4. april kl. 19.30 - TTH Holstebro # Nykøbing Falster - Billetkøb
•    8. april kl. 20.30 - TTH Holstebro # København Håndbold - Billetkøb

5.000 hvide TTH fantrøjer klar til publikum

I samarbejde med otte TTH-sponsorer er TTH Holstebro klar til at skabe en hvid fest i Gråkjær Arena til DM-slutspillet. ID Identity har sørget for 5.000 flotte fantrøjer, og den hvide fest starter til kampen den 4. april. Herefter vil der til hver kamp være hvide fantrøjer på stolene, som du gratis kan tage på og med hjem. 

De otte partnere på slutspil fan t-shirten er følgende:

  • Vestjysk Bank
  • ID Identity
  • Struer Kleinsmedie
  • Vestforsyning
  • Sport 24
  • Restaurant Sprød
  • LINDS
  • Vald Birn.

Se den nye TTH-fantrøje i klubbens nyhedsbrev LINK - Tilmelding til nyhedsbrevet kan ske HER

Fortsat skarpe priser

Du kan fortsat opleve tophåndbold til en skarp pris i Gråkjær Arena Holstebro til DM-slutspillets gruppekampe. Priserne vil fortsat være følgende:

•    Voksen: DKK 50 (kategori B), DKK 75,- (kategori A)
•    Ungdom 13-17 år: DKK 50,- (kategori B)
•    Barn 0-12 år: DKK 0,- (kategori B)

Herrernes slutspil 

TTH Holstebro er sikker på at kvalificere sig til DM-slutspillet med herrerne, og man kæmper stadig om at placere sig i top-4, som giver et point med over. 
Slutspillet for herrerne starter den 17.-18. april.

Del på facebook