To go'e point og fredagsfest i Gråkjær Arena


01.10.2021 | Af Nanna Gantriis

Weekenden startede med højt humør, da TTH tilkæmpede sig en sejr over TMS Ringsted på hjemmebane. 

Efter 30 sek. bragte Allan Damgaard TTH-mandskabet foran 1-0, og herefter gav hjemmeholdet ikke føringen væk på noget tidspunkt i kampen.

Sjællænderne kæmpede bravt for at hale ind på Søren Hansens mandskab, men med hård fight og en ukuelig kampgejst lykkedes det Damgaard & co. at holde TMS Ringsted fra fadet. Hjemmeholdet kunne indlede weekenden med to velfortjente point på kontoen, og dermed måtte TTH-direktøren overholde sit løfte om en times fri bar til publikum efter kampen. 

”Man of the Match by Mr. Arthur” blev kampens topscorer Jeppe Hauskov

TTH Holstebro # TMS Ringsted 35-31 (16-13)

TTH Holstebro: 
Redninger: Ronnie Nicolaisen 4/20 (20%), Josip Cavar 3/18 (17%)
Målscorer: Jeppe Hauskov 9, Jonas Porup 8, Magnus Bramming 5, Allan Damgaard 4, Emil Jensen 4, Jesper Munk 2, Mathias Porsholdt 1, Rasmus Ravn 1, Rasmus Kier 1.

TMS Ringsted:
Redninger: Tobias Lantz-Pedersen 4/22 (18%), Patrick Bols 1/18 (6%)
Målscorer: Oskar Rasmussen 7, Martin Risom 6, Oliver Klarskov 4, Mark Nikolajsen 4, Anton Bramming 3, Joachim Jacobsen 2, Pelle Schilling 2, Lauritz Legér 2, Sebastian Thor 1.
 

Del på facebook