Herning-Ikast # TTH i ord og tal


28.12.2019 | Af Nanna Gantriis Mortensen - Foto: Louise Boo Jespersen

TTH gav Herning-Ikast kamp til stregen, da holdene lørdag eftermiddag mødte hinanden i Santander Final4 semifinalen.

Det er alment kendt i håndboldverdenen, at et godt forsvar og en god målmand ofte baner vejen for sejr. Dette var også tilfældet i dagens pokalsemifinale mellem Herning-Ikast og TTH Holstebro.

Allerede fra start viste de to målmænd, at de vil holde målscoren godt nede i dagens kamp. Flotte redninger fra de to keepere, samt to solide forsvar betød at stillingen efter 16 minutters spil var på beskedne 4-4. Herefter fik Herning-Ikast lukket mere op for TTH-forsvaret, og det skabte en pauseføring på 10-6 til midtjyderne.

TTH kom bedst ud fra pause, og tre hurtige scoringer af Trine Knudsen, Sofie Østergaard og Kaja Kamp bragte dem tilbage i kampen. To straffekast på to minutter kunne have sendt Holstebrodamerne helt op på siden af Herning-Ikast med 12-11, men HIH-målmand Sabine Englert ville det anderledes. To strafferedninger fra den rutinerede tysker, og herefter tre stationære redninger i streg bragte HIH foran 16-10 med 14 minutter igen. Dermed måtte TTH kæmpe sig til målene på en anden måde.

Op ad værktøjskassen trak træner Pether Krautmeyer i stedet 7-mod-6-spillet, og netop dette skulle vise sig brugbart for TTH. Pludselig var det TTH, der havde teten og med Laura Jensen som primær målmaskine scorede TTH fem mål i streg til 18-15.

Nerven kom dermed tilbage i kampen, og man kunne mærke ilden i øjnene på TTHs damer. Med 1 minut tilbage kunne TTHs Emilie Bastrup udligne til 20-18, og ”miraklet” som flere TV-eksperter havde omtalt en TTH-sejr, var pludselig inden for rækkevidde. ”Miraklet” udeblev dog, da midtjydernes altoverskyggende profil Helene Fauske med 30 sek. tilbage udlignede til slutresultatet 21-18, og dermed slukkede finaledrømmen for TTH Holstebro.

TTHs målvogter Ditte Vind kunne efter kampen modtage Best Player-prisen som det tydelige bevis på, at toneangivende i dagens kamp.

Med nederlaget til Herning-Ikast skal TTH dermed spille bronzekamp mod København Håndbold søndag klokken 13.30. Her får de brug for al den støtte de kan få, for at slå stjernerne fra København Håndbold. Du kan stadig nå at købe din billet til søndagens finalekampe på tthholstebro.dk eller i det røde banner nederst på siden.

 

Kampfakta

Turnering: Santander Final4 semifinale

Herning-Ikast Håndbold # TTH Holstebro 21-18 (10-6)

Herning-Ikast:
Redninger: Sabine Englert 17/33 (52%), Jessica Ryde 0/2 (0%)
Mål: Helene Fauske 8, Tonje Løseth 3, Vilde Johansen 3, Cecilie Brandt 2, Stine Skogrand 2, Julie Jensen 1, Emilie Steffensen 1, Sarah Iversen 1

TTH Holstebro:
Redninger: Ditte Vind 16/36 (47%), Sara Kececi 0/0 (0%)
Mål: Laura Jensen 5, Trine Knudsen 4, Emilie Bastrup 3, Sofie Østergaard 2, Kaja Kamp 2, Camilla Pytlick 1, Ilda Kepic 1

Udvisninger
Herning-Ikast: 3
TTH: 4

Tilskuertal: 1810

 

Køb billetter her

Del på facebook