Herrefight gav 1 point i svær udekamp


09.11.2019 | Af John Mikkelsen. Foto: Alex Paulsen

Efter en tæt og intens kamp tog Bramming og co. 1 point med hjem, efter 25-25 i udekampen mod Sønderjyske. 

Det var to tændte hold som gennem hele kampen gav hinanden en jævnbyrdig kamp. I først halvleg var TTH det mest dominerende hold, og viste her i perioder godt spil som gav en føring på 11-8 efter 20 minutter. Herefter giv SønderjyskE i 7 mod 6 hvilket fik dem tilbage i kampen. Pausestillingen var 13-12 til TTH. 

I 2.halvleg fortsatte det tætte opgør med skiftevis føring til begge hold. Midt i halvlegen fik Sønderjyske et lille overtag og kom foran med 20-18, men hurtigt slog TTH tilbage og fik udlignet, og opgøret forblev helt lige indtil sidste fløjt. 

Begge hold havde mulighed for sejren, og for TTH var Simon Gade tæt på at blive matchvinder efter et flot indhop i den sidste del af kampen. 

For TTH var Allan Damgaard gennem hele kampen stærk spillende i angrebet, mens hele holdet viste flot forsvarspil under svære betingelser når modstanderne spiller 7-6 i over halvdelen af tiden. 

Fakta:

Simon Gade 4/7 54 %, Sebastian Frandsen 12/34 35 %

TTH Målscorer: Allan Damgaard 6, Johan Meklenborg 4, Kasper Kildelund 4, Nikolaj Endeleit 3, Magnus Bramming 3, Peter Balling 2, Kay Smits 1, Jonathan Wurtz 1, Jonas Porup, 1

 

Del på facebook