Herrerne komfortabelt videre i Santander Cuppen


04.06.2019 | Af Nanna Gantriis Mortensen - Foto: Alex Paulsen

TTHs herrer vandt tirsdag aften 31-21 over 1. divisionsholdet Skive fH, og er dermed videre i Santander Cuppen.

10-målssejren kom i hus efter en kontrolleret kamp fra Holstebro-herrerne, der satte sig på kampen kort inde i første halvleg. Sebastian Frandsen stod en brandkamp i målet, og kunne stemple ud fra kontoret med en redningsprocent omkring de 50.

I den anden ende kom hele 13 ud af 14 TTH-markspillere på måltavlen, og man gjorde det dermed svært for skibonitterne at komme tilbage i kampen. Derfor kunne herrerne fra Holstebro gå på sommerferie med en komfortabel 31-21-sejr, og en billet til pokalfinalens ottendedelsfinaler.

For seks af spillerne, samt assistenttræner Arne Damgaard, var det ligeledes den sidste kamp i den hvide TTH-trøje for denne omgang. Der skal fra klubbens side lyde en stor tak for den indsats, som de har leveret i den hvide trøje, og de ønskes al held og lykke fremover.

Del på facebook