'Holstebro holder ved'


28.06.2021 | Af Nanna Gantriis - Foto: Photo Overlund

Odinn Thor Rikhardssons sæson i TTH har været præget af corona og tomme haller, men også masser af oplevelser både på og udenfor håndboldbanen.

Odinn Thor Rikhardsson er håndboldens svar på en tryllekunstner: Men ved aldrig helt, hvad han finder på, når han hopper ind over stregen, og hans tricks med harpikskuglen fascinerer publikum gang på gang. Det seneste år har islændingen ’optrådt’ i TTHs hvide farver, og han har ’nydt forestillingen’:

- Sæsonen 2020/21 har på mange måder været mærkelig i lyset af covid-19. Men jeg vil alligevel se tilbage på en sæson, hvor vi spillede virkelig flot - specielt når man ser på de udfordringer, vi stod overfor.

Rikhardsson fortsætter trylleriet med harpikskuglen på Island, men han slipper ikke Holstebro sådan lige:

- Min kæreste og jeg har været rigtig glade for at bo i Holstebro. Byen synes vi er rigtig dejlig, og klubben er jo bare perfekt. Der har været en god stemning omkring holdet, og vi har dannet mange gode venskaber i Holstebro. Det er helt sikkert et år, som vi vil kigge tilbage på og fyldes med positive minder.

Personlig sponsor for Odinn Thor Rikhardsson har i denne sæson været Grisehandler Jesper Madsen.

Del på facebook