Hummel præsenterer ny TTH-spilletrøje


22.11.2019 | Af John Mikkelsen, foto: Ole Mortensen

Når TTH Holstebros ligaherrer i morgen eftermiddag kl. 15.00 løber på banen til dagens afgørende retur opgør i Europa Cup mod det tjekkiske Talent Plzen, bliver det iført et helt nyt hummel spillesæt, som samtidig hylder klubbens moderklubber.   

Hos TTH-direktør, John Mikkelsen er der stor glæde over samarbejdet med klubbens tøjpartner hummel, som har sponsoreret det nye spillesæt, som er speciel udvalgt til kun at gælder klubbens kampe i EHF-turnering og i den danske Santander Cup.

- Vi har i mange år haft et rigtig godt samarbejde med hummel, og sammen har vi igennem flere år nu udviklet forskellige tiltag til gavn for både klub, hummel og vores fans. Med hummels ekstra opbakning er stolte over at kunne præsentere et nyt hummel og TTH-design til de kommende kampe i Europa og i den danske pokalturnering, hvor vi vil forsøge at repræsentere klubben og hummel på bedste vis.  Vi drømmer om deltagelse i både EHF-gruppespillet og Santander Final 4, siger John Mikkelsen.

Tøjfarve err en hyldest til TTH's moderklubber
- Siden 2016 har TTH´s ligaherrer spillet de europæiske og danske pokalkampe med farverne fra HH90 og Tvis Håndbold. Dette forsætter igen i år og dermed hylder vi klubhistorien og de mange fantastiske mennesker, som gennem tiden har ydet en stor og imponerende indsat for klubben. Den røde Tvis farve kan ses i spillertrøjen mens den blå farve fra HH90 kan ses via træner og lederteamet samt på målmændene, siger John Mikkelsen.

Ekstra opbakning fra 15 sponsorer
- Med ekstra opbakning fra 15 TTH-partnere er vi nu godt rustet til vores Europa deltagelse. Vi ved at deltagelsen i Europa er forbundet med større omkostninger, da vi håber på gruppespillet og flere udekampe. Der skal lyde en stor tak til de 15 Europa partnere, siger John Mikkelsen.

De 15 Europa og Pokalpartnere er følgende:

Hummel, Vestjysk Bank, Holstebro Kommune, Sortberg Hansen, Actona Company, Vestforsyning, Struer Kleinsmedie, Vald. Birn, LINDS, Roslev, ES Stålindustri, Chrois, Østermark, ID Identity og Gråkjær.

Du kan købe billet til EHF-kampen på www.shop-tthholstebro.dk

 

Del på facebook