Hvid SUPERONSDAG i Gråkjær Arena


13.11.2018 | Af Morten Toft

TTH Holstebro har to spændende kampe på programmet onsdag den 14. november, hvor TTH-damerne møder EH Aalborg og TTH-herrerne møder KIF Kolding. Udover de to vigtige kampe er der masser af spændende ting på programmet i Gråkjær Arena - og endnu engang er der en flot præmie til en heldig "Dagens TTH-Fan". 

HTH Ligaen går den sidste spillerunde i møde før vinterpausen tager over, og i den sidste runde står TTH Holstebro overfor ligaoprykkerne fra EH Aalborg. 

EH Aalborg har tre point i HTH Ligaen og indtager dermed en placering som nummer 13. TTH-damerne har i modsætning 10 point, hvilket placerer dem netop udenfor slutspillet på en 9. plads. 

Den første sejr for Krautmeyer og Co. i sæsonen kom netop mod EH Aalborg, og vi håber på en gentagelse onsdag aften i Gråkjær Arena. 

TTH-herrerne følger trop på damernes kamp med et brag mod KIF Kolding, som netop nu er placeret som nr. 9 i Herrre Håndbold Ligaen. Danmarks mest vindende klub kommer med stor selvtillid ovenpå deres seneste præstationer, hvor de bl.a. har stjålet point mod BSV, GOG og begge point i Skjern. 

Westerholms drenge møder KIF Kolding ovenpå en dramatisk kamp mod Århus Håndbold, hvor spillet langt fra var optimalt. Men alligevel formåede mandskabet at hente det ene point efter en vild comeback afslutning.

TTH-herrerne indtager Herre Håndbold Ligaens 4. plads før mødet med KIF Kolding.

Er du klar til at støtte TTH Holstebro i gennem to meget vigtige kampe? - Køb din billet til Danmarks Stærkeste Billetpris HER

 

Dagens TTH-Fan

Til SUPERONSDAG i Gråkjær Arena kårer vi endnu engang "Dagens TTH-Fan" i samarbejde med kampens matchpartner, STRUER LYDENS BY.

Konkurrencen er simpel og lige til for enhver - KOM I HVIDT - så deltager du automatisk i konkurrencen om at vinde B&O produkter til en værdi af kr. 4.000,-

Pauseunderholdning fra Bøvling Idrætsefterskole

Bøvling Idrætsefterskole kommer med deres dygtigste gymnastik elever til SUPERONSDAG i Gråkjær Arena. De vil sørge for at du får underholdning, selv når håndbolden ikke flyver over halgulvet. Bøvling Idrætsefterskole kommer både med springgymnastik og rytme serier. 

Odendo kampauktion

I pausen mellem TTH Holstebro og EH Aalborg afholder vi Odendo kampauktion. Her kan du byde på fire forskellige produkter fra Kop & Kande Holstebro.
Se de fire auktioner her - 1 - 2 - 3 - 4.

Tak til kampens matchpartner

STRUER LYDENS BY er matchpartner til begge kampe på denne SUPERONSDAG. Kom og mød dem i foyeren, hvor du kan se fede B&O produkter, samt innovative biler og produkter fra Harman.  

Du kan ligeledes deltage i deres konkurrence om to operabilletter - og sidst men ikke mindst er "Dagens TTH-Fan" præmie sponsoreret af STRUER LYDENS BY, og den heldige vinder får præmieprodukter fra B&O til en værdi af kr. 4.000,-. Så husk - KOM I HVIDT!

Mød Månedens TTH-bilpartner

Månedens TTH-bilpartner fra Volkswagen Holstebro har en VW T-Roc, en VW Arteon og TTH-bussen stående foran Gråkjær Arena Holstebro til SUPERONSDAG. Tag et kig på bilerne til kampene, og besøg Volkswagen Holstebro, hvis du vil vide mere om modellerne.

Del på facebook