Hylleberg udtaget til A-landsholdsamling


05.09.2019 | Af Morten Toft - Foto: Fotograf Ole Mortensen

Mathilde Hylleberg er udtaget til A-landsholdets TD-samling i Vejen fra den 23.-29. september. 

Fra Dansk Håndbold Forbund: 

Landstræner Klavs Bruun Jørgensen har udtaget 23 spillere til landsholdssamlingen 23.-29. september herunder et helt nyt ansigt i Emma Friis.

EM-kvalifikationen skydes i gang sidst i september, men da Danmark (sammen med Norge) er værter for den kommende EM-slutrunde i december 2020, er man fødte deltagere i turneringen og deltager derfor ikke i kvalifikationen. Det betyder, at det har været vanskeligt at finde kompetent modstander, da de fleste øvrige nationer spiller om at komme med til EM. Landstræner Klavs Bruun Jørgensen har af den årsag udtaget en udvidet trup, så man kan træne flere kamplignende situationer i løbet af samlingen.

- Vi har valgt at dække os ind med minimum tre spillere på hver på hver position, så vi er i stand til at holde en høj intensitet gennem alle træninger i løbet af samlingen. Det giver også en mulighed for at se lidt flere spillere an, og når jeg sidder og kigger på listen, kunne jeg sagtens have fundet plads til spillere som Rikke Iversen, Laura Damgaard, Ida-Marie Dahl, Maria Lykkegaard, Mai Kragballe, Mia Rej og nogle stykker mere, der alle er med i overvejelserne, siger landstræner Klavs Bruun Jørgensen.

Samlingen bliver den sidste lejlighed for landstrænerteamet til at se spillerne an i landsholdsregi, inden VM-truppen udtages omkring 1. november.

Landsholdstruppen

Målvogtere

Sandra Toft
Althea Reinhardt
Amalie Milling

Stregspillere

Kathrine Heindahl
Stine Bodholt
Sarah Iversen

Fløjspillere

Lærke Nolsøe
Freja Cohrt
Emma Friis
Trine Østergaard
Simone Böhme
Mathilde Hylleberg

Bagspillere

Stine Jørgensen
Anne Mette Hansen
Kristina Jørgensen
Mie Højlund
Line Haugsted
Nadia Offendal
Lotte Grigel
Helene Elver
Louise Burgaard
Celine Lundbye
Pauline Bøgelund

Del på facebook