Kay Smits: Fejl førte til nederlag


03.10.2020 | Af Nanna Gantriis - Foto: Louise Boo

Kay Smits var toneangivende med 8 mål i kampen mod GOG fredag aften. Alligevel var højrebacken ærgerlig over kampens udfald.

TTHs hollænder Kay Smits var… ja, flyvende i fredagens kamp mod GOG. Men lige lidt hjalp det, da tingene skulle afgøres:

- Vi starter godt i 2. halvleg og kommer op og føre med 1 mål, efter vi var bagud ved pausen. Derefter ved jeg ikke hvad der sker. Vi holder ikke vores aftaler i forsvaret og laver tekniske fejl i vores angreb. Det straffer GOG med hurtige kontramål, analyserer Smits.

Meget spilletid = mange mål
Hollænderen har slået til efter Nikolaj Enderleit blev skadet forud for pokalsemifinalen mod Skanderborg:

- Når man får flere minutter på banen, er det også nemmere at lave flere mål og komme ind i en rytme. Men jeg kan lave lige så mange mål jeg vil, hvis jeg samtidig laver tre fejl i forsvaret. Det er ikke godt nok, afslutter Kay Smits ærligt.

TTH Holstebro spiller næste kamp på tirsdag, når holdet skal en tur til Silkeborg og BSH. Kampen spilles klokken 20.00 og kan ses på TV2 Sport.

Personlig sponsor for Kay Smits er Nørre Vosborg.

Del på facebook