Kildelund inden SønderjyskE: Vi ønsker revanche


08.11.2019 | Af Nanna Mortensen. Foto: Ole Mortensen

Lørdag eftermiddag går turen sydpå, når TTHs herrer skal forsøge at tage point på en svær udebane mod SønderjyskE.

Tænker man tilbage på sidste sæsons opgør mod de lyseblå fra Sønderjylland er det ikke udelukkende positive minder der vælter frem.
Men det vil højrefløj Kasper Kildelund har lavet om på:

- Vi har noget vi skal have revancheret fra sidste sæson. Vi har spillet fornuftigt de seneste kampe, og det skal vi tage med til Sønderborg på lørdag.

Det er dog ikke nogen nem modstander, der venter TTH Holstebro på lørdag. Med profiler såsom Frederik Børm og de to kommende TTH-spillere og Aron Mensing og Christian Jensen i spidsen, er SønderjyskE startet godt i denne sæson, og har slået store hold som Skjern, Århus og GOG:

- Det bliver bestemt ikke let mod SønderjyskE. De har et rigtig godt hold i år med flere profiler, der har været afgørende for dem. Desuden har SønderjyskE en rigtig god hjemmebane i Skansen, og det kan også blive en faktor. Vi skal spille vores bedste, hvis vi skal have point med hjem fra Sønderborg, afslutter Kasper Kildelund.

Du kan se hvordan det går TTHs herrer i SønderjyskE, når TV2 viser kampen lørdag fra klokken 15.50.

Personlig sponsor for Kasper Kildelund er Restaurant Sprød

 

Næste hjemmekamp i Gråkjær Arena er mod lokalrivalerne fra Lemvig-Thyborøn Håndbold onsdag den 13. november klokken 19.00.

 

Køb billetter her

Del på facebook