Kom gratis med TTH til Skive-kamp


23.11.2021 | Af Nanna Gantriis - Foto: Louise Boo

På lørdag den 27 november skal TTH-drengene forsøge at gentage de fine sejrstakter, når turen går til Skive. Du kan komme GRATIS med bus til den spændende udebanekamp.

Oven på den flotte sejr over Skjern Håndbold i lørdags har Vognmand Erik Skræddergaard K/S og Bageriet Max i samarbejde med TTH sørget for gratis bus + billet til lokalopgøret mod Skive fH lørdag den 27. november. 

Oprykkerne fra Skive har fået en fornuftig start på sæsonen, hvor de har formået at drille flere af de store ligahold. Derfor er der også lagt i kakkelovnen til et vaskeægte lokalbrag lørdag eftermiddag i Interfjord Arena, Skive.

Dagens program
12.30: Mødetid Gråkjær Arena
12.35: Afgang fra Gråkjær Arena
13.30: Ankomst til Skive
14.00: Skive fH # TTH Holstebro
15.45: Afgang til Gråkjær Arena

Entrebillet udleveres i bussen. Udeblivelsesgebyr: DKK 225,-
Det er ikke muligt at bestille kør-selv-billetter. 

Stor tak til Erik Skræddergaard og Jesper Sander for det flotte initiativ. 

Køb din billet og læs mere om turen ved at klikke her

Del på facebook