Kom med til fredagsbold mod KIF Kolding!


25.09.2019 | Af Morten Toft - Foto: Fotograf Ole Mortensen

Der er lagt i kakkelovnen til en omgang spændende og intens fredagsbold, og forhåbentlig to point, når KIF Kolding gæster TTH Holstebro i Gråkjær Arena! - Vil du kickstarte weekenden med en fredagsfest sammen med os?

Fredag den 27. september kl. 19.00 tropper KIF Kolding op i Holstebro for at afvikle 5. spillerunde i Primo Tours Ligaen. Til opgøret er vi klar med "fredags-stemning" med bl.a. Happy Hour tilbud på fadøl.

Hvis man kigger på kampen, så har TTH Holstebro den helt store favoritværdighed til opgøret, hvor status pt. er fire point til Holstebro i Ligaen (8. plads), hvorimod KIF Kolding har et point efter fire runder (13. plads). 

TTH-mandskabet møder KIF Kolding ovenpå to uafgjorte kampe mod Skjern og BSH, og derfor håber Peter Balling at holdet kan finde en sejr i den kommende spillerunde: 

- Vi kan være tilfredse med vores uafgjorte kampe mod Skjern og BSH, og resultaterne viser at vi kan måle os med nogle af de tophold, som vi ønsker at sammenligne os med. Men efter to uafgjorte kampe ønsker vi inderligt at hente en sejr, og det skal gerne ske på hjemmebanen mod KIF Kolding, siger Peter Balling. 

Vil du opleve braget mod KIF Kolding, og være med til fredagsfesten i Gråkjær Arena? – Køb din billet herunder til Danmarks Stærkeste Billetpris. 

Køb billetter her

 

HAPPY HOUR i Svane-baren

Fra kl. 17.30 til 18.45 kører vi HAPPY HOUR på øl i Svane-Baren i foyeren. For blot kr. 30,- kan du få 2 fadøl. Der er samtidig åbent i Arena-cafeteriet, hvis du ønsker noget at spise. Så kom frisk forbi og kickstart fredagsstemningen! 

Pssst.... Hvis det bliver til en sejr mod KIF Kolding, så har direktøren lovet gratis øl i Svane-Baren efter kampen til alle over 18 år ;)

Dagens TTH-fan

Som gæst til TTH's hjemmekampe har du mulighed for at blive kåret som "Dagens TTH-fan". Kåringen præsenteres i samarbejde med Hvide Sande Bryghus, som stiller en gaveæske på højkant til en værdi af kr. 500,-.

Kåringen tildeles via tilfældig udtrækning af en heldig tilskuer. Kravet for at deltage er, at man bærer en TTH-fanartikel som beklædning, fx. TTH-halstørklædet, TTH-fantrøjen eller måske Bramming10 tøjet. Så kom i hvidt, således du kan være den heldige vinder af en gaveæske fra Hvide Sande Bryghus.

TTH Sport by "Bramming10"

Har du set TTH Sport by "Bramming10" tøj-kollektionen? - Besøg billetsalget i foyeren og prøv den flotte tøj-kollektion designet af Magnus Bramming. Du kan købe tøjet på shop.tthholstebro.dk.

Download TTH Appen

Download den nye TTH App til din Iphone eller Android telefon. Her får du nyheder, holdopstillinger, dagens kampprogram mm. Søg på TTH Holstebro i din App Store for at downloade App'en. 

Del på facebook