Krautmeyer sætter sit TTH ALL STAR hold


04.05.2020 | Af Louise Boo

Efter 11 år i TTH Holstebro tiltræder Pether Krautmeyer som cheftræner i Holstebro Håndbold til sommer. Dermed siger TTH farvel til en meget dedikeret træner og person, som har sat flotte fodspor i klubhistorien. Med et indgående kendskab til damehåndbold sætter den succesfulde træner nu et TTH ALL STAR hold.

Pether Krautmeyer har været med i hele opturen fra 1.division til DM-finale og EHF-triumfer.

Han har arbejdet med masser af unge talenter, profiler og danske og udenlandske landsholdsspillere.

Her er navnene på Krautmeyers TTH ALL STAR hold gennem hans 11 år i klubben:

Målmand: Sandra Toft

Begrundelse: Hun kom til klubben som talentfuld og ambitiøs målvogter og var med til at starte hele TTHs dame-succes. Har i mange år været landsholdsprofil.

Højre fløj: Stine Andersen

Begrundelse: Ihærdig og fantastisk personlighed – Tre EHF-titler siger alt.

Højre back: Nathalie Hagman

Begrundelse: Fik hendes store europæiske gennembrud i TTH Holstebro. En matchvinder type.

Playmaker: Kristina ”Mulle” Kristiansen

Begrundelse: Profil på og udenfor banen som elsker håndbold. Omdrejningspunkt og verdensklasse samspil med stregspilleren.

Venstre back: Jamina Roberts

Begrundelse: En af de største vindertyper i klubbens historie. Elegant spillestil. Fire medaljer i klubben fortæller, at hun har klasse.

Venstre fløj: Ann Grete Nørgaard

Begrundelse: Vinder type og topscorer – havde et drive uden lige. Stor profil.

Stregspiller: Mette Gravholt

Begrundelse: Fra 1.division til landsholdsspiller i TTH. Hun var bedste angrebsstreg i Danmark.

Forsvarsspiller: Linn Blohm

Begrundelse: Svensk klassespiller som var en perfekt styrmand i forsvaret. Europæisk profil.

Mest værdifulde spiller: Silje Solberg

Begrundelse: Fik internationalt gennembrud i TTH Holstebro og er i dag en af verdens bedste målvogtere. Vandt 2 x guld og 2 x bronze i TTH. Verdensklasse.

 

Personlig sponsor for Pether Krautmeyer i TTH Holstebro er Vestforsyning.  

 

Del på facebook