Kvaliteten og kræfterne slap op i SønderjyskE


09.10.2021 | Af Nanna Gantriis

Mange tekniske fejl, få kræfter og et velspillende SønderjyskE-mandskab betød, at TTH Holstebro må tage fra grænselandet uden point i denne omgang.

TTH Holstebro kom bedst fra start og efter tyve minutter var holdet foran 11-6. SønderjyskE kom dog igen, og de to hold kunne dermed gå til pause 13-13.

I anden halvleg var SønderjyskE bedst, mens TTH-spillerne kæmpede med at finde løsninger i angrebet. Dette førte til mange tekniske fejl og hurtige kontra-scoringer til SønderjyskE-scoringer – ikke just optimalt, når man i forvejen mangler friske spillere. 

Dagens positive oplevelse skal findes på venstre fløj, hvor Simon Damgaard Jensen vikarierede for Magnus Bramming. Bramming var grundet private årsager ikke med i Sønderborg, og derfor var der masser af spilletid til 20-årige Jensen. Han udfyldte pladsen til UG med fem mål på seks forsøg. 

Det var dog ikke nok til at sikre TTH sejren og holdet må køre hjem til Holstebro med et nederlag på 23-30 i bagagen.

SønderjyskE Herrer # TTH Holstebro 30-23 (13-13)
SønderjyskE:

Redninger: Kasper Larsen 10/32 (31%), Malthe Kronborg 1/2 (50%)

Målscorer: Sveinn Jóhannsson 5, Kristian Stranden 5, Andreas Lang 4, Frederik Ladefoged 3, Noah Gaudin 3, Alec Smit 3, Marcus Dahlin 2, Nikolaj Svalastog 2, Oliver Nøddesbo Eggert 1, Viktor Nevers 1, Tobias Møller.

TTH Holstebro:
Redninger: Josip Cavar 5/26 (19%), Ronnie Nicolaisen 1/7 (14%)

Målscorer: Jonas Porup 6, Simon Damgaard Jensen 5, Emil Jensen 4, Jeppe Hauskov 3, Mathias Porsholdt 2, Rasmus Kier 2, Allan Damgaard 1. 

Del på facebook