Lemvig-Thyborøn # TTH i ord og tal


09.03.2020 | Af Louise Boo, foto: Gunnar Overlund

Sikker sejr på 34-23 sikrer TTH minimum tredjepladsen i grundspillet.

Det er ikke hver kamp, man kan høre harpiksen slippe bolden i samtlige afleveringer, ligesom det hører til sjældenhederne at være med på en lytter til alle spiller, -træner- og dommerkommentarer.

Men med en næsten rungende tom hal, var det en realitet i aftenens udekamp mod Lemvig-Thyborøn.

Heldigvis generede stilheden ikke et godt kæmpende TTH-mandskab, som uden at være helt oppe i gear, formåede at holde en 1-2 måls føring i kampens første 20 minutter.

I sidste halvdel af første halvleg trækker TTH langsomt men sikkert fra og går til pause foran 15-11.

Anden halvleg bliver en håndboldopvisning med flotte mål og overskud i angrebet.

15 minutter inde i anden halvleg har TTH udbygget føringen med ti til stillingen 25-15 takket være en god kollektiv indsats i forsvaret, god bredde i angrebet og en Simon Gade med redninger i målet.  

Kampen slutter 34-23 til TTH.

KAMPFAKTA:

TTH Holstebro 

Redninger: Simon Gade: 43% (16/37)

Mål: Johan Meklenborg (7), Magnus Bramming (5), Kasper Kildelund (5), Peter Balling (3), Jonathan Würtz (3), Christoffer Cichosz (2), Niels Lindholt (2), Nikolaj Enderleit (2), Jonas Porup (2), 

Lemvig-Thyborøn

Redninger: Ronnie Nicolaisen: 25% (7/28), Shadrach Nsoni: 44% (4/9)

Mål: Jonas Langerhuus (8), Mark Nikolajsen (2), Rasmus Porup (2), Christian Hol (2), Pelle Guld (2), Mads Thymann (1), Nicolai Hvid (1), Nicolai Spanggaard (1), Mikkel Sandholm (1), Jørgen Rasmussen (1), Jesper Kokholm (1),

Del på facebook