Limited edition: TTH 20-års jubilæumstrøje


14.08.2021 | Af Nanna Gantriis - Foto: Ole Mortensen

Den 18. august fejrer TTH Holstebro 20-års jubilæum. Det markeres med en opvisningskamp mod SG Flensburg-Handewitt i Gråkjær Arena - og med lanceringen af en unik og eksklusiv fantrøje.

Klubbens 20-års jubilæum skulle have været fejret i august 2020, men på grund af covid-19 afholdes jubilæet nu med et års forsinkelse.

Den 18. august hylder vi den flotte rejse, klubben har haft op gennem ligaen - mod toppen af dansk håndbold. Derudover fejrer vi de mange klubfolk, sponsorer og fans som har støttet TTH og været med til at udvikle klubben de sidste 20 år.

Limited edition af specialdesignet 20-års jubilæumstrøje – kun 200 til salg
I anledning af jubilæet lancerer vi, i samarbejde med vores tøjpartner hummel og en række trofaste sponsorer, en ny specialdesignet jubilæumstrøje, som leder tankerne 20 år tilbage. Trøjen er limited edition og kan købes ved at klikke her fra i dag, 12. august, til 250 kr. stykket.

Til kampen mod SG Flensburg-Handewitt vil Bramming & co. spille i netop den nye 20-års jubilæumstrøje - alle med nr. 20 på ryggen.

Tak til følgende sponsorer for opbakning til klubbens 20-års jubilæum:

  • Vestjysk Bank, Vald. Birn og Vestforsyning
  • Gråkjær, Actona Group og ID Identity
  • Roslev og Holstebro Kommune

Actona Group er matchpartner til jubilæumskampen mod SG Flensburg-Handewitt den 18. august klokken 18.30. Du kan købe billetter til kampen ved at klikke her.

Del på facebook