Magnus Bramming kåret som EHF Cup topscorer


19.05.2019 | Af Morten Toft - Foto:

I en fyldt Sparekassen-Arena-Kiel modtog Magnus Bramming lørdag aften beviset på, at han er EHF CUP-topscorer for sæsonen 2018/19.

Bramming scorede i alt 100 mål i gennem EHF-turneringen, og dermed slog han den tidligere rekord på 92 mål sat af Hans Lindberg. 

Magnus 100'ende mål kom efter 41 minutters spil i bronzekampen mod FC Porto Sofarma, men trods den flotte rekord, så måtte TTH indse at kampen mod Porto blev tabt med 26-28. 

Hos Magnus var der naturligvis en stolthed over at vinde topscorer-prisen, men den ydmyge fløj sendte hurtigt en tak videre til sine holdkammerater:

- Det er naturligvis en stor ære at modtage topscorer-prisen i en turnering på det her niveau, men jeg bliver nød til at give en masse kredit videre til mine holdkammerater, siger Magnus Bramming til pressen hos EHF.  

Magnus Bramming forlader Kiel med topscorer-kåringen og en god fornemmelse i kroppen:

- Jeg synes at vi kan rejse hjem med opløftet pande fra den her turnering efter fine præstationer mod meget stærke hold, siger Magnus Bramming til pressen hos EHF. 

 

Læs hele interviewet fra EHF med Magnus Bramming HER. Interviewet er på engelsk.

Del på facebook