Maria Mose: Godt forsvar grundlagde sejr


05.01.2020 | Af Nanna Gantriis Mortensen - Foto: Louise Boo Jespersen

Maria Mose var sikkerheden selv, da hun scorede 6 mål på 6 forsøg i lørdagens sejr over EH Aalborg. Nu handler det om at tage holdets momentum med til kampen mod København Håndboldbold onsdag.

TTHs Maria Mose udgjorde en sand kontramaskine, da hun sammen med sit mandskab vandt 27-22 over den nærmeste konkurrent EH Aalborg. Venstrefløjen scorede 6 mål på 6 forsøg og var sammen med Ilda Kepic en ond ånd for aalborgenserne med en solid kontrafase:

- Vi har lidt startvanskeligheder i starten af kampen med nogle tekniske fejl, men derefter spiller vi stabilt resten af 1. halvleg. I 2.halvleg skruer vi tempoet op og udnytter EH Aalborgs fejl til at køre kontra mod dem. Herefter handler det bare om at holde tempoet og køre en sikker sejr hjem, siger Mose.

Formidabelt forsvar er nøglen
Basen for det hurtige spil og de mange mål blev skabt i forsvaret, hvor TTH endnu engang stod skarpt:

- Lige nu står vi sindssygt godt i forsvaret. Vi er gode til at hjælpe hinanden, og bliver en overspillet, så står næste spiller klar til at tackle igennem. Vi kan se, at både Herning-Ikast, København og nu EH Aalborg havde svært ved at komme igennem vores forsvar, så et eller andet må vi gøre rigtigt, analyserer venstrefløjen.

Netop København Håndbold får lov til at smage på TTHs forsvarsspil igen, når de københavnske stjerner på onsdag den 8. januar kommer på besøg i Gråkjær Arena klokken 19.00. Køb dine billetter ved at klikke på den røde billet-knap nedenunder.

Personlig sponsor for Maria Mose er Vestforsyning

Køb billetter her

Del på facebook