Maria Mose – Vi skal være bitches


20.11.2019 | Af Louise Boo, foto: Louise Boo

Forberedelserne til Final 4 er i gang, og selvom der er mere styr på rollerne, er det ifølge Maria Mose også vigtigt at være kyniske på banen.

”Vi skal være bitches hele tiden og slå ned på vores modstandere”, siger fløjspilleren Maria Mose.

Med seks uger igen er opmærksomheden rettet én vej – Final 4 i Gråkjær Arena i slutningen af december. Og i forberedelserne til kampene mod de tre storhold fra Herning-Ikast, Odense og København er det ifølge Maria Mose vigtigt at være mere hårde på banen.

”Vi har meget fokus på fysikken, for vi ved godt, at vi skal være mere terrier på banen mod hold som for eksempel Odense.”

Hun uddyber, hvordan det til tider lykkedes med den hårde fysisk i dele af kampene, som det var tilfældet tidligere på sæsonen i de første 45 minutter mod Herning-Ikast. Men det kniber alligevel med at stå distancen i 60 minutter.

Med lidt mere tid, tror Maria Mose dog på sejr. Og da spilerne kender hinanden bedre og har fået mere styr på spillet, er der skabt en god base.

”Vi finder tryghed til hinanden, og der er mere ro på i forhold til hierarki, og hvem der tager ansvar”, slutter Maria Mose af.

Personlig sponsor for Maria Mose Vestergaard er Vestforsyning.

Del på facebook